Status på jailbreak til Apple TV 3

Seas0nPass

Siden Apple præsenterede Apple TV 3, tilbage i marts 2012, med mere RAM og mulighed for afspilning af video i 1080p, har FireCore kæmpet med at lave et jailbreak. Nu kommer de endelig med en status på opgaven.

Hvis man ønsker at jailbreake sit Apple TV, så kan det i øjeblikket kun lade sig gøre, hvis man ejer Apple TV 1 (sølv) eller Apple TV 2 (lille sort). Med frigivelsen af Apple TV 3 tilbage i marts måned i år, har udviklere kæmpet med at bryde Apples lukkede økosystem, men stadig uden held.

FireCore har i lang tid være tavse omkring deres problemer med at jailbreake Apple TV 3, men efter utallige henvendelser fra deres brugere, har de endelig lavet et opslag hvor de fortæller mere om de udfordringer de står overfor.

De udtaler blandt andet, at de fortsat arbejder meget fokuseret på et jailbreak og at der ikke er nogen i branchen der hellere vil have et jailbreak, end Firecore vil. Når det så er sagt, så skriver Firecore, at de fortsat ikke tør komme med et estimat på hvornår de forventer at være færdige og faktisk slutter de af med at linke til eBay og andre steder hvor man kan købe Apple TV 1 og 2 brugt. Det lyder ikke som om de selv tror på det..

Tilbage i juni i år begyndte jeg også at stille mig kritisk overfor om det overhovedet er muligt for Firecore at bryde Apple TV 3, og som en bruger også skriver i kommentarene på Firecores opslag, så ender det nok med at Apple når at frigive Apple TV 4 før de finder en løsning, og så kan de starte forfra igen. Det ser desværre ikke så lyst ud pt.

Kilde: blog.firecore.com

Skriv kommentar


fire + otte =

1 kommentar

  1. King Hiss

    Hvorfor jailbreake sit apple tv, når man kan bruge Air Video? Elegant løsning med lynhurtig setup :)