Os med Apple TV kan glæde sig til juli måned

airplay-mirroring-apple-tv-mountain-lion

Apple har officielt sagt at deres nye styresystem, OS X Mountain Lion, bliver frigivet til download i løbet af juli måned og det kan vi glæde os til. Men hvad har det med Apple TV at gøre tænker du måske?

Den nye version af styresystemet bringer en funktion, der for mange, er længe ventet.

I OS X Mountain Lion bliver det muligt at spejle skærmbilledet fra din Mac, op på dit fjernsyn via AirPlay. Det vil sige at du nu let kan vise film, video, billeder, hjemmesider – ja faktisk alt fra din Mac – oppe på fjernsynet.

Det er som du kender det fra iPad 2 og den nye iPad, samt iPhone 4S, helt trådløst og kræver blot et enkelt tryk på AirPlay ikonet. Der findes allerede et par løsninger som tilbyder denne service, men det fedeste er da helt klart når det er indbygget i styresystemet. En opgradering til OS X Mountain Lion kommer til at koste 119,- danske kroner.

Rent praktisk så dukker der et AirPlay ikon frem oppe i højre hjørne når Mountain Lion spotter et Apple TV på netværket. Du har mulighed for at spejle skærmbilledet i helt op til 1080p kvalitet. Hvis du f.eks. afspiller en film fra iTunes så tilpasser AirPlay sig automatisk til fuld skærm på dit fjernsyn.

Se hvordan man gør via videoen herunder.

Skriv kommentar


ni + en =

8 kommentarer

  1. Denne lille detalje er faktisk den ting der vejede tungest, da jeg købte mit 3. generations AppleTV for ca. 1 måned siden :)

  2. Det forstår jeg godt Jacob. Jeg mange anvendelsesmuligheder og tror at jeg kommer til at bruge det meget.

  3. Danny Hare

    Det er intet mindre end genialt :)

  4. Casper

    Det ville være genialt hvis man kunne sidde i en konsol og gøre med sit apple tv som man havde lyst til uden at jailbreake =) Bruger kun mit apple tv til plex medie center. Men personligt håber jeg snart google tv kommer. FREEDOM

  5. Kenni

    Kan det være rigtig at jeg ikke kan få det til at fungere på en Macbook air fra start 2011 selvom jeg har opdateret til Mountain Lion ?

  6. Det er desværre korrekt. Denne liste er fra Apples hjemmeside.

    iMac (Mid 2011 or newer)
    Mac mini (Mid 2011 or newer)
    MacBook Air (Mid 2011 or newer)
    MacBook Pro (Early 2011 or newer)

  7. Kenni

    Tak for hurtigt svar.

    Ved du/I om der evt. skulle komme noget opdatering så det bliver muligt på ældre Mac’s, eller skal man finde andre alternativer?

    På forhånd tak :)

  8. Daniel

    Hej

    Jeg har købt ny MacBook Pro og Apple Tv.
    Synes det fungere udmærket men er tit udsat for at når jeg høre iTunes over Apple Tv, så lagger det når jeg samtidig surfer på nettet og sådan burde det da ikke være. Nogen der har erfaringer med samme problem? Er det min internetforbindelse der er for langsom eller?