Officielt: Apple har præsenteret en ny Apple TV boks

apple-ipad-3-ipad-hd-liveblog-2903-1

Ved Apples pressemøde 7. marts blev en opdateret udgave af Apple TV præsenteret. Blandt andet understøtter det nye Apple TV streaming af film og tv-serier i 1080p opløsning.

Det viste sig at rygterne talte sandt! Vi fik sørme en ny Apple TV boks at se ved dette pressemøde. Der var altså en god grund til at stort set alle Apples butikker i USA, havde Apple TV udsolgt her i løbet af de sidste par uger.

På det ydre kan man ikke se forskel på Apple TV 2 og Apple TV 3, det hele ligger i indmaden. Apple TV 3 er langt kraftigere og understøtter nu endelig mulighed for afspilning af film og tv-serier i 1080p HD-opløsning, som ventet.

Hvornår kommer Apple TV så til Danmark? Forudbestilling starter allerede i dag. Sendes fra 16. marts.

Det nye Apple TV har den hurtige A5 processor. Apple TV 2 havde A4.

En ting som blev nævnt ganske hurtigt til Apples pressemøde, var det helt nye menusystem som Apple TV har fået. I stedet for tekst, så står menuen nu i flotte farvede ikoner. I følge Apples pressemeddelse kan en opdatering med det nye menusystem hentes til Apple TV 2 senere i dag.

Det nye Apple TV kan allerede nu købes på den danske Apple Store for 845 kr,- med gratis forsendelse.

Skriv kommentar


tre + = otte

1 kommentar

  1. Michael

    Fedt, så må man håbe at der kommer lidt mere gang i udvalget af nye film herhjemme. Synes sku at det har været lidt tamt indtil nu