Officielt: Apple afholder event 12. september

iphone_2012_media_invite

Denne gang viste rygterne sig at være sande. Der er længe blevet snakket om at Apple vil afholde et event 12. september og nu har Apple altså officielt sendt deres invitation ud.

Vi kan se frem til et event 12. september kl 19 dansk tid, hvor vi kan forvente, iPhone 5 bliver præsenteret, men kommer der til at ske mere end det? Til Apples sidste event, WWDC 2012 11. juni, gik rygtemøllen højt og her forventede vi et helt nyt styresystem og App Store til Apple TV. Sådan gik det dog som bekendt ikke, men vi fik iOS 6 præsenteret, en MacBook Pro Retina og OS X Mountain Lion.

De sidste par måneder har der været forlydender om, at Apple har sat deres kommende fjernsyn i masseproduktion, men jeg synes ikke vi har hørt nok om dette og det vil derfor være MEGET overraskende, hvis der kommer et Apple fjernsyn 12. september. Vi skal ikke regne med det i denne omgang.

Vi kan dog være helt sikker på en ny iPhone 5. Og ja, jeg skriver “iPhone 5”, for der har været meget snak om Apple mon ville skrotte tallet og bare kalde den næste telefon for “iPhone”, som de også har valgt at gøre med “den nye iPad”. Som altid har Apple vedlagt et billede til deres invitation. På billedet står der oversat til dansk: “Den er her næsten”, med et stort tolvtal under, der selvfølgelig skal indikerer datoen for eventet, men prøv at kig på den skygge tolvtallet danner. Det er et femtal der skal fortælle os at den nye iPhone sikkert kommer til at hedde iPhone 5.

Apple TV dækker selvfølgelig eventet 12. september og du vil kort efter eventet kunne læse om nyhederne her på Apple-TV.dk.

Skriv kommentar


tre + = ni

1 kommentar

  1. Pingback: Alle nyhederne fra Apples event « Nyheder « Apple TV