Alle nyhederne fra Apples iPad mini event

apple_Tv_ipad_mini_event

Tim Cook starter eventet ud med at komme ind på scenen til stor begejstring for publikum. Der bliver meget at se til i aften!

Først – Statistik
iPhone 5 solgte 5 millioner eksemplarer den første weekend. Det er den hurtigst sælgende telefon nogensinde. Hele den nye iPod-flåde har solgt 3 millioner enheder, siden de kom på markedet i sidste måned. Dem der benytter iMessage har sendt 300 milliarder beskederi, bare i år! Det svarer til 28.000 beskeder – i sekundet! iPad har solgt 100 millioner enheder og iPad står for hele 91% af alt tablet web-trafik.

      

iBook
En ny version af appén iBook bliver frigivet i dag med en masse nye funktioner og er tilgængelig på 40 forskellige sprog. Gratis opdatering.

MacBook Pro
En ny version af MacBook Pro 13,3” med retina display blev præsenteret. Den er kun 1.9 cm tyk og vejer 1,62kg og det gør den dermed til den letteste MacBook Pro nogensinde. Selvom den er blevet super tynd, så har den op til 7 timers batteri.

      

Mac mini
En ny version af Mac mini blev præsenteret. Designet er det samme men med bedre hardware.

iMac
En ny version af iMac blev præsenteret. Den nye iMac har fået utrolig smalt design hvilket gør, at det faktisk kun ligner en skærm – man skulle ikke tro der er en computer inden i. Kanten på skærmen er 5mm tynd – det er 80% tyndere end den tidligere model. Den kommer i 27” og 21,5”. CD-rom drevet er blevet fjernet. Apple har lavet en helt ny type harddisk de kalder “Fusion drive” der går ud på at “sammensmelte” en almindelig harddisk med en SSD harddisk. Som en lille sidenote kan det nævnes at den nye iMac bruger op til 50% mindre strøm.

      

iPad
“Den nye iPad” har fået opgraderet indmaden. Den indeholder nu den nye Apple A6X chip, hvilket gør den dobbelt så hurtig som den tidligere model. Batteriet har stadig 10 timers batteri. Den understøtter 4G og docken i bunden af den nye iPad er selvfølgelig blevet udskiftet med det nye lightning-stik som også sidder i iPhone 5. Den fås i både hvid og sort.

iPad mini
Som ventet blev den nye iPad mini præsenteret med 7,9” skærm og retina display. Den er lille nok til at man kan holde den i én hånd. Designet er blevet forfinet i alle detaljer. Den er 7,2mm tynd – altså samme tykkelse som en blyant. Den holder også 10 timers batteri og den fås i hvid og sort. Apple har designet et smart cover som passer til iPad mini. iPad mini er den billigeste iPad til dato. Prisen starter fra 2599 danske kroner.

      

Hvad Apple TV angår var der desværre intet nyt på denne front.

Skriv kommentar


+ en = fire

1 kommentar

  1. Pingback: Se Apples iPad mini event LIVE fra dit Apple TV « Nyheder « Apple TV