Kara Swisher: Netflix kommer snart til Danmark

Kara Swisher udtaler at Netflix snart kommer til Danmark, men hvem er Kara Swisher og hvorfra skulle hun vide dette?

Kara Swisher er en amerikansk klummeskribent for Wall Street Journal. Hun har en meget imponerende liste over personer hun har interviewet, blandt andet Steve Jobs, Bill Gates og Mark Zuckerberg og derfor må vi have en vis tiltro til at det hun siger også er rigtigt.

I starten af juni måned havde Kara Swisher et interview med direktøren for Netflix, og vi må gå udfra at det er der hun har sine oplysninger fra. Under selve interviewet blev Danmark ikke nævnt, men Kara forsøgte alligevel at få nogle flere oplysninger. Her er et lille uddrag af samtalen:

Kara: Hvor vil I hen for at brede jer internationalt?

Hastings: Vi startede i Canada for at se hvordan streaming virker. Det var en stor succes, og vi vil gerne udbrede det til hele verden. YouTube er en global hjemmeside, som ikke behøver at lave en specifik aftale for hver video. Men det gør vi, og derfor bliver vi nød til at udvide et land ad gangen.

Kara: Okay. Så hvilket land bliver det næste?

Hastings: (En lang pause..) Det tager os 1 til 3 år at få et nyt land til at blive indbringende for os. Canada vil give overskud inden for et år, hvilket er meget hurtigt.

Kara: Asien er stort for dig, korrekt?

Hastings: Jo. Kina vil være en hård omgang, men andre lande tilbyder en masse muligheder.

Tættere kommer vi desværre ikke på en officiel udmelding fra Netflix lige nu, det er stadig kun rygter, så vi må bare håbe på det bedste. Ville det ikke være skønt at skulle slippe for at lave alle mulige og umulige tricks for at kunne benytte deres tjeneste? Netflix – vælg Danmark!

Kilde: Pernille Tranberg og AllThingsD

Skriv kommentar


+ tre = fire

1 kommentar

  1. Gustav Jensen

    Det var da noget af tolkning af det interview :)
    Jeg læst en udtalelse fra Netflix fornyligt (kan ikke huske kilden) og Netflix sagde at de lige nu arbejder på at åbne i Spanien og at det formentlig blev i 2012.
    Men jeg har dog aldrig hørt Danmark nævnt