Det kan du forvente af det nye Apple TV

Vi har alle detaljerne om det nye Apple TV

apple-tv-4-new-interface

Apple forventes at præsentere næste version af det længe ventede Apple TV på onsdag. Rygterne er i øjebliket så massive at vi efterhånden er 99% sikker på, at Apple viser os det nye Apple TV d. 9. september.

Det ved vi
Det nye Apple TV vil beholde samme udseende som den nuværende boks, men boksen bliver en smule tykkere for at kunne indeholde ekstra hardware. De nuværende porte på bagsiden vil dog forblive.

En af de store nyheder ved Apple TV 4 bliver fjernbetjeningen, som bliver meget mere end en fjernbetjening.

Fjernbetjeningen kommer efter sigende til at have følgende features:
- Et større design med indbygget touchpad til navigation.
– Materialet vil fortsat være metal, men farven er skiftet til sort for at afspejle selve Apple TV boksen.
- Større knapper som blandt andet kan aktivere Siri og gå til hjemskærmen.
- En knap til at kontrollere lydstyrken.
- Indbygget mikrofon som er beregnet til Siri kommandoer.
- Et accelerometre som kan kontrollere dele af styresystemet og spil.
- Udskiftelige batterier uden behov for at lade fjernbetjeningen.

Udover fjernbetjeningen vil Apple TV 4 understøtte mulighed for at tilkoble tredjepart controllers som kan forbinde via bluetooth.

Boksen kommer til at indeholde en A8 processor, hvilket er en stor opgradering fra den nuværende A5. Dog vil det nye Apple TV muligvis ikke understøtte 4K video.

Softwaren vil indeholde en universal søgefunktion (samme som i iOS9) som giver mulighed for at søge på tværs af alle apps, i stedet for at man skal åbne Netflix for at søge i Netflix osv.

Interfacet skulle efter sigende blive totalt redesignet og vil komme til at læne sig meget op af iOS 9 og Siri som den overordnede måde at navigere rundt på. Tim Cook har tidligere udtalt at TV interfacet i dag stadig minder om 70érne, så derfor forventer jeg meget af dette område!

Rygterne går på at der vil komme to modeller. En 8GB og en 16GB model. Det lyder ikke af meget, men stort set alt indhold vil blive streamet til boksen over internettet. Priserne vil henholdsvis være $149 og $199, sammenlignet med det nuværende Apple TV der koster $69.

Alt dette er som sagt rygter, men oplysningerne skulle være så godt som sikre. Vi bliver meget klogere når Apple afholder deres event på onsdag d. 9. september kl. 19 dansk tid. Du kan følge med på apple.com/live

Skriv kommentar


tre + en =

2 kommentarer

  1. Thomas

    Er der nogle informationer om de nuværende aTV også bliver opgraderet til den nye software version eller er det kun forbeholdt den nye generation?

    Jeg påtænker mig at købe en for at afprøve de apps der med tiden vil komme.

    • Der vil nok komme en software opdatering til de nuværende versioner, men man vil ikke kunne alle de samme ting som det nye Apple TV kan, på grund af hardware begrænsninger.