Det bliver muligt at sortere ikonerne på Apple TV

Skærmbillede 2012-06-27 kl. 20.25.43

På den seneste beta af iOS 6 til Apple TV, er der fundet en ny funktion der gør det muligt at sortere rækkefølgen på ikonerne på Apple TV.

Funktionen fungerer næsten på samme måde som man kender det fra iOS. Gå ind i oversigten over programmerne, find det ikon du gerne vil flytte, hold knappen i midten af fjernbetjeningen nede i et par sekunder og ikonet begynder nu at ryste. Nu kan man blot flytte ikonet hen på den plads du ønsker og afslutte ved at trykke på knappen i midten af fjernbetjeningen igen.

Denne nye funktion er et klart fingerpeg på at Apple har planer om endnu flere ikoner til Apple TV, hvilket selvfølgelig vil komme fra en App Store, hvor du kan hente Apps til dit Apple TV. Det er spændende at følge udviklingen med Apple TV og det er rart at Apple fortsat udvikler på systemet.

Den nye opdatering forventes at kunne hentes til efteråret.

Kilde: MacRumors

Skriv kommentar


otte + fire =