Apples iTV kommer muligvis i 3 forskellige størrelser

Rygterne om Apples kommende fjernsyn, iTV, går højt i øjeblikket. Spekulationerne går nu på at iTV vil komme i 3 forskellige størrelser – 32″, 42″ og hele 55″.

Apples iTV skulle efter sigende komme med en ny processer, A6, som også burde være at finde i den kommende iPad 3. Derudover regner alle med at fjernbetjeningen nærmest kan gemmes væk, da iTV vil kunne styres ved hjælp af det stemmestyrede system, Siri.

Men kan vi være sikker på det? Nej, det er fortsat rygter og spekulationer, og Apple siger som altid ikke en lyd.

Der går også rygter om at Apple TV vil være indbygget i næste generation 27″ iMac. Dette rygte ser jeg personligt ikke som særlig sandsynlig. Skal familien så sidde samlet rundt om skrivebordet for at se fjernsyn? Jeg tror på at Apple kommer med et rigtig fjernsyn som kan erstatte det nuværende fjernsyn man har i stuen.

Men hey – det er det som er spændende ved rygter. Der er ingen der ved hvad der er rigtigt, før Apple en dag præsentere produktet.

Kilde: 9to5mac

Skriv kommentar


to + = ti