Apple TV er udsolgt i stort set hele USA

IMG_3196

Apple afholder i morgen, 7. Marts, et live event hvor der med 99% garanti bliver afsløret en ny iPad. Nu skulle det også være sikkert – Apple afslører også er nyt Apple TV.

Jeg har tidligere skrevet om at Apple TV vil blive præsenteret til Apples event i en opdateret udgave, men det var med en vis tøven og usikkerhed. Nu er der kommet nye oplysninger frem, der med stor sandsynlighed viser at det er korrekt, at vi kan forvente et nyt Apple TV 7. marts.

Sitet Macrumors har lavet en stor optælling blandt Apples 246 butikker i USA. Optællingen viser at hele 98% af butikkerne ikke havde Apple TV på lager. Apple TV var udsolgt.

Dette passer fint med at Apple gerne vil have ryddet ud på hylderne af Apple TV 2, så der kan komme en ny model på banen. Det nye Apple TV forventes at have en hurtigere processor, der giver mulighed for afspilning af video i 1080p kvalitet.

Jeg følger Apples event tæt onsdag 7. Marts og er klar med alle nyhederne her på siden, umiddelbart efter det er slut ca. kl 20-21.

Skriv kommentar


fem + fem =

3 kommentarer

  1. Kasper

    Så håber jeg også de kunne finde på at åbne for App store til Apple TV…
    Dette kunne være rigtig godt ;o)

  2. App Store til Apple TV kunne være fantastisk! Jeg tror bare desværre ikke det kommer i denne omgang, da der også rygtes et Apple fjernsyn “snart”. Hvis App Store kommer til Apple TV allerede nu, så tager det lidt pusten fra Apples fjernsyn når det engang bliver lanceret.

  3. storgaard

    Det bliver spændende at se, hvad der kommer. Jeg skal til New York i starten af april, så det kan være, man skal have noget nyt legetøj med hjem ;o)