Apple TV 3 er nu frigivet og kan købes fra den danske Apple Store

Apple TV til salg i Syd Afrika

Siden Apple TV 3 blev præsenteret 7. marts, har det været muligt at forudbestille det nye Apple TV, fra Apples hjemmeside. I dag er det 16. marts og fra i dag kan man købe Apple TV 3.

Man kan bestille det nye Apple TV fra Apples danske Apple Store via dette link. Prisen er helt nede på 849 kr,- med fri forsendelse. Leveringstiden lyder i øjeblikket på 5-7 arbejdsdage.

Bør jeg købe det nye Apple TV?
Hvis du allerede har et Apple TV 2, så er det svært at retfærdiggøre at man skal opgradere til det nye Apple TV. Reelt er den eneste nyhed, en opgradering af processoren, fra A4 til A5, hvilket muliggør afspilning af film og tv-serier i 1080p kvalitet. Så med mindre du er typen der er meget striks, og kun vil have den bedste billedkvalitet, så er du godt kørende hvis du beholder dit Apple TV 2.

Har du derimod stadig en af de ældre versioner af Apple TV, så vil nu være et godt tidspunkt at opgradere til den nye model. De ældre udgaver af Apple TV understøtter ikke AirPlay, og AirPlay giver alle de ekstra fede funktioner, som at streame musik, billeder og video fra din iPad eller iPhone, direkte til Apple TV. Snart kan man også streame skærmbilledet fra Mac til Apple TV. Desuden har Apple TV aldrig været billigere end det er på nuværende tidspunkt, så slå da til nu.

Hvad siger I? Skal I have det nye Apple TV og hvad har I i forvejen?

Skriv kommentar


to + en =

6 kommentarer

  1. tomas andersen

    jeg har Apple Tv2 i forvejen, et rigtigt lækkert produkt. jeg pakkede Apple Tv3 ud igår, igen lækkert lækkert. jeg er dog lidt ked af det nye look, som er blevet ændret på forsiden af dets menu. der var gamle look før opdateringen når mer lækkert, efter min mening.

    1080p er bare noget vi Apple nørder skal ha. men man skal ikke forvente den helt store billede forskel i forhold til Apple Tv2. jeg fik set film fra Itunes og Netflix, og der er en forbedring, men jeg havde selv sat mine forventninger lidt for højt.

    men igen jeg ville ikke undvære, bare det jeg ved at jeg ikke kan få bedre opløsning :-)

    iøvrigt rigtig god hjemmeside, selvom nogen klager over der ikke hele tiden er opdateret nyheder, der kan jeg kun sige prøv det selv. godt gået…

  2. Man har da kunne købe det fra den danske Apple Store lige siden præsentationen, shipping har bare stået til d. 16 – 19 marts ?

    Nå, men jeg skal helt sikkert have det nye Apple TV. Jeg ringede rundt til nogle forskellige forhandlere i går, men der er ingen der har fået dem hjem endnu.
    Nogen der har oplevet at det faktisk er kommet ud til de danske butikker?

  3. Hej Folke. Det er også det jeg skriver i aller første linje i denne artikel?

  4. @Christian B
    Jeg undskylder, min fejl. Der var jeg lige hurtig nok (:
    Har du hørt om eller oplevet at nogle danske butikker har det på lager?

  5. David

    Fik mit fra eplehuset i fredags – havde fået det lagt til side, men kunne se de havde fået en masse hjem som lå uden for reservation, så mon ikke de har nogen tilbage i morgen?:)