Apple har præsenteret ny version af tvOS

tvos-apple-tv-2016

Apple har i dag under deres årlige udviklerkonference WWDC officielt præsenteret den næste version af styresystemet til Apple TV 4. Opdateringen indeholder en bred vifte af forbedringer og her fremhæver vi de største nyheder.

Siri er blevet udvidet med ekstra funktionalitet på Apple TV. Dette betyder blandt andet at du kan søge på YouTube via Siri.

Apple har lavet en funktion der hedder “Single Sign-On” der giver brugeren mulighed for at logge ind én gang og have adgang til alle deres apps. På nuværende tidspunkt skal man logge in separat på hver app, men Single Sign-On løser dette problem.

Der er kommet en ny funktion hvor du kan vælge at slå et mørkt tema til på dit Apple TV, så det føles mere som at være i biografen og så hele din stue ikke bliver lyst op af den hvide baggrund en sen aften.

Man kan nu sige til Siri “Se ESPN” og så vil Apple TV tænde for live tv af kanalen, hvis man har den installeret. Dette nytter desværre ikke så meget for os danskere, for Siri virker fortsat ikke på det danske Apple TV.

Derudover er der blevet åbnet op for en række funktioner der gavner udviklere til Apple TV. Dette giver adgang til RelayKit,  PhotoKit og HomeKit APIér.

Du kan læse mere om alle nyhederne til Apple TV på Apples hjemmeside her.

Den nye opdatering til Apple TV kan hentes gratis til efteråret.

Skriv kommentar


fire + fire =

1 kommentar

  1. Muvhulawa Enos Mabada

    I have bought an apple Tv in Norway and we have moved to Aalborg. We are going to stay here for a while. What should I do? We need to know if we can use it here.

    -2