Apple har noget du virkelig gerne vil se på onsdag 7. marts

Apple er netop begyndt at sende invitationer ud til et event der skal holdes 7. marts i San Francisco. Apple nævner som sædvanlig ikke hvad de vil vise os, men der er meget stærke indikationer!

Som altid har Apple vedlagt et billede til deres invitation. Billedet viser en finger der trykker på en iPad skærm. På billedet står der følgende: “Vi har noget du virkelig bare må se. Og røre.”. Sammenkobler man dette billede og de seneste måneders rygter om iPad 3, så er der ikke længere nogen tvivl. Apple præsenterer en ny iPad på onsdag 7. marts. Det rygtes at den nye iPad kommer til at have en super skarp retina skærm samt en hurtigere processor.

Hvis man skal gå virkelig i dybden med billedet, så bliver der vist tre apps på skærmen. Den første app er et kort der viser vejene omkring Apples adresse (1 Infinite Loop). Derefter kommer der en kalender app. Ikonet viser tallet 7. som selvfølgelig repræsenterer 7. marts hvor eventet holdes. Til sidst er der en Keynote app som hentyder til selve eventet. Apple har virkelig tænkt over detaljerne.

Eventet bliver afholdt 7. marts kl 19 dansk tid. Jeg følger som altid eventet tæt og er klar med nyhederne her på siden umiddelbart efter eventet et slut – ca. kl. 20-21.

Skriv kommentar


fem + seks =

2 kommentarer

  1. Hans Christian

    Hvordan er det muligt at følge deres præsentation live, er der et sted hvor den bliver streamet – måske via Apple TV?

  2. Søren

    Man kan som regel ikke følge Apples events live, men bloggen på macrumors.com eller appleinsider.com bliver opdateret live med hvad der sker. Det hurtigste er dog hvis du følger en af disse på Twitter.