Apple arbejder på mulighed for SPIL til Apple TV

I den seneste opdatering til Apple TV, er der fundet spor i koden, som peger på at Apple arbejder på at gøre det muligt at afvikle spil på Apple TV.

Flere steder i koden er der fundet referencer som “ATVGames” og “ATVThunder” der peger på en form for controller. Der er også “Leaderboard”, ligesom Game Center vi kender fra iOS. “Schedule games”, der kunne være en mulighed for multiplayer og “store front” som en App Store, iTunes.

Det lader altså til at dem der har et Apple TV, på et tidspunkt, vil få sig en opdatering der åbner op for en helt ny verden af spil.

Men Apple TV 2 har kun en 8GB indbygget harddisk, hvordan vil Apple give os mulighed for at købe en masse spil, hvis ikke der er plads til dem? Svaret er streaming og online gaming!

Man kunne forestille sig at Apple vil forsøge at lave en tjeneste der minder om OnLive. OnLive er et program hvorpå man kan spille de nyeste og mest krævende spil, selv på en gammel computer. Tricket er at OnLive afvikler spillet på deres servere og derefter streamer billedet til din computer. Derfor er en hurtig internetforbindelse det eneste de kræver.

Vi har også set gode takter fra AirPlay. Er jeg den eneste der tænker at det ville være smart hvis Apple brugte iPhone, iPod touch eller iPad som controller til spil på Apple TV?

Kilde: Engadget.com

Skriv kommentar


syv + tre =

1 kommentar

  1. Pingback: Skal Apples nye kæmpe datacenter bruges på stream af spil til Apple TV? « Nyheder « Apple TV