Alle nyhederne fra Apples oktober event

Gennemgang af de nye iPad Air, iPad mini, iMac og Mac mini

apple-imac-5k-display

Ved Apples oktober event var det tid til opdatering af iPad Air, iPad mini, iMac og Mac Mini. Her gennemgår jeg nyhederne ved hvert produkt.

Der var desværre ikke en opdatering af Apple TV, men det var nu heller ikke forventet i denne omgang.

iPad Air 2
iPad Air blev opdateret til 2. generation. Displayet er blevet laminieret sammen med glasset, hvilket får skærmens pixels helt tæt på overfladen. iPad Air er blevet tyndere. Nu er den kun 6.1 mm, hvilket er tyndere end en iPhone 6! Nu kan man både købe iPad Air i guld, grå og hvid. Der er kommet forbedret 8 megapixel kamera, hurtigere WiFi, ny A8X processor og Touch ID.

ipad-air-2-guld

iPad mini 3
Der var ikke de store nyheder til iPad mini. Faktisk kan man sige at iPad mini 3 er en iPad mini 2, bare med Retina display, Touch ID og nu muligheden for at få den i guld.

ipad-mini-3

iMac med 5K retina display
Den store stjerne ved dagens event må siges at være iMac. iMac er blevet opgraderet med den mest fantastiske 5K skærm, hvilket giver en opløsning på hele 5120 x 2880 pixels, eller sagt på en anden måde – indeholder 14.7 millioner pixels. Man skal forestille sig at skærmen har 7 gange bedre opløsning end et full HD fjernsyn!

apple-imac-5k-retina

Mac mini
Mac mini fik også en opatering af hardwaren, men ser ens ud rent udseendemæssigt. Der var dog gode nyheder for prisen som er blevet skåret ned med 100$ for standard modellen.

apple-mac-mini-2014

Apple skal også lige have et par rosende ord med på vejen for deres videostream. Det kørte fuldstændig perfekt denne gang. De må have forbedret meget siden sidste gang hvor nærmest alt gik galt.

Du kan gense hele eventet i videoen herunder.

Skriv kommentar


+ fem = seks