Alle nyhederne fra Apples event

2
    appleipgone520124712

    Læs her om alle de nyheder Apple kom med til deres event onsdag 12. oktober kl. 19 dansk tid. Stort set alle iPhone 5 rygter holdte vand, mest overraskende var nok de nye iPod modeller. 

    Tim Cook, Apples direktør, starter eventet med at komme
    ind på scenen til store klapsalver.

    Statistik
    Apple har nu 83 butikker i 12 forskellige lande, snart 13, da Sveriges første Apple butik snart åbner! I løbet af det sidste kvartal lagde 83 millioner besøgende vejen forbi Apples butikker.

    7 millioner har opgraderet deres Mac til Mountain Lion. 17 millioner iPads blev solgt i sidste kvartal. iPad har pt. 68% af tablet markedet og hele 91% af internettrafikken fra tablets kommer fra iPad.

    Der findes nu hele 700.000 apps til iOS. 250.000 af dem er specifikt designet til iPad. Apple har solgt 400 millioner iOS enheder.

           

    iPhone 5
    Der er længe blevet spekuleret om navnet på den nye iPhone. Da den seneste iPad blev præsenteret valgte Apple at kalde den for “iPad”, i stedet “iPad 3”. Der har derfor hersket tvivl om den nye iPhone også vil miste sig nummer. Nu er det dog slået fast, den nye iPhone hedder iPhone 5, som Apples invitation også indikerede.

    Den første iPhone blev lanceret i 2007, i dag blev den nye iPhone 5 præsenteret ved at komme op fra gulvet på scenen. Apple siger det er det “smukkeste produkt de nogensinde har lavet”.

    Den nye iPhone er lavet af metal og glas, den vejer 20% mindre og er 18% tyndere. Skærmen er blevet betydelig større og er nu 4”, 1136×640 pixels. iPhone 5 er designet til at passe bedre i din hånd. Den større skærm giver plads til endnu en række apps på din hjemskærm. Apples egne apps er blevet optimeret til at udnytte den større skærm meget bedre. Skærmen på den nye iPhone har 44% bedre farvegengivelse end iPhone 4S.

    iPhone 5 undersøtter GPRS, EDGE, EV-DO, HSPA, HSPA+, DC-HSDPA og LTE(4G). 4G vil kun virke hos Telia og 3 i Danmark. Antennen/chippen er designet til at virke i mange af verdens lande. Processoren er blevet opgraderet til A6, der er 2x hurtigere end A5, der sidder i iPhone 4S. Utrolig nok bruger den til gengæld mindre strøm og er 22% mindre. Batteriet er en lille smule bedre end iPhone 4S.

            

    Kameraet på bagsiden er 8megapixels, 3246×2448, hybrid IR filter og der er 5 glas i linsen. Kameraet kan tage billeder 40% hurtigere end tidligere, da A6 processeren arbejder bedre sammen med kamerat i den nye iPhone. Den er samtidig blevet bedre til billeder i dårlig belysning. Photo Stream er blevet forbedret, hvilket vil sige at du nu kan dele dit fotoalbum med dine venner. Der er også lavet en panorama funktion, der gør det muligt at tage billeder på op til 28 megapixels! Videooptagelse er stadig 1080p, men nu med bedre billedstabilisering. På forsiden er kameraet blevet opgraderet til 720p og for at give optimal lyd er der hele 3 indbyggede mikrofoner placeret i toppen, bunden og på bagsiden.

    Dock-stikket er ikke overraskende blevet afløst af et endnu mindre dock-stik, der gør stikket 80% mindre. De kalder stikket for “Lightning”. Den nye iPhone kommer desuden i sort og hvid.

    iPhone 5 kommer til Danmark allerede 28. september. I USA allerede 19. september.

     

    iOS 6
    Her nævner jeg kun ting vi ikke allerede fik oplyst til WWDC 2012.
    Safari´s app kan nu gå full-screen ved et tryk på de små pile i højre hjørne, som man også kender det fra Mountain Lion på Mac.

    Siri er blevet opdateret med flere funktioner. Man kan f.eks. spørge “What are the current NFL standings?”. Siri har også lært meget mere om film. “Can you recommend a good movie in theaters?”. Du kan endda lave en status opdatering til Facebook ved at fortælle Siri hvad der skal stå. Intet nyt om Siri på dansk desværre.

    iOS 6 kan hentes fra 19. september.

            

    iPod og iTunes
    Der er 26 millioner sange i iTunes og 20 milliarder sange er blevet købt gennem tiden. iTunes kan tilgås i 63 lande og 435 millioner brugere har en konto med 1-klik købe mulighed. iTunes bliver nu opgraderet med et helt nyt brugerinterface, der skal give et bedre overblik.

    Hvis du trækker iTunes ned til et meget lille vindue, så retter iTunes sig automatisk til en lille mini-afspiller. Det nye iTunes har en masse små forbedringer og nye funktioner hist og her. Det nye iTunes vil dog først være klar til download “late October”.

    iPod Nano er blevet komplet re-designet. Høj 2,5” skærm, selvfølgelig det nye dock-stik, Lightning, og den er blevet 38% tyndere. Man vil kunne købe den i 7 forskellige farver. Bluetooth er indbygget, hvilket giver dig mulighed for trådløs streaming af musik. Batteriet giver dig 30 timers afspilning af musik.

    iPod Touch er også blevet opdateret. Den er kun 6,4 mm tyk og vejer 88 gram. Vi nærmer os snart papirtykkelse??? iPod Touch er udstyret med den nye Lightning dock, retina skærm – samme skærm som iPhone 5 og den har A5 processor. iPod Touch har batteri til 40 timers musik og 8 timers video. Kameraet er et 5-megapixel iSight kamera. iPod Touch understøtter nu også Siri og den kan fås i 5 forskellige farver.

    Apple har solgt over 600 millioner høretelefoner. Nu introduceres hvad de kalder EarPods. De ligner præcis de høretelefoner der blev leaket på nettet for 1 uge siden. Formen er ret speciel og ligner ikke noget der ellers er på markedet. Apple har scannet flere hunrede øre for at finde den helt perfekte størrelse og form. Lyden i dem skulle være fantastisk. De nye høretelefoner følger med iPod Touch, iPod Nano og iPhone 5.

            


    Hele eventet sluttede af med et besøg af bandet Foo Fighters. Tak for denne gang.

    Skriv kommentar


    fem + = ni

    2 kommentarer

    1. Andreas Stadsvold

      Kan ikke vente!!! :D

    2. Peter

      nogen der ved hvad tid i dag med ios 6?